På trods af at Palæstineserlederen Yassir Arafat sagde torsdag formiddag, at palæstinensiske grupper i løbet af få timer ville kunne offentliggøre en våbenhvile har beslutningen trukket ud. De yderligtgående grupper Hamas og Islamisk Jihad siger, at der nærmere er tale om dage end om timer. »Lige nu findes der ikke nogen officiel beslutning, men der kan komme en besked i løbet af nogle få timer«, sagde Arafat til journalister efter et møde med den irske udenrigsminister, Brian Cowen ifølge Ritzau. Indenfor en uge Den palæstinensiske udenrigsminister, Nabil Shaath, sagde umiddelbart efter, at "papiret er klart, men vi ved endnu ikke, om det vil blive offentliggjort i dag, i løbet af de næste par dage eller om en uge." Arafats Fatah-bevægelse, de yderligtgående Hamas og Islamisk Jihad og andre palæstinensiske grupper har diskuteret våbenhvilen i ugevis på baggrund af et forslag fra den palæstinensiske premierminister, Mahmoud Abbas. Abbas ser plan fredag Men palæstinensiske kilder tæt på forhandlingerne sagde, at "beskeden vil blive givet om et par dage, fordi Hamas og Islamisk Jihad først vil vise den endelige version til egypterne, saudierne og qatarerne. »De vil præsentere planen for Mahmoud Abbas fredag«, sagde kilden, der ønskede at være anonym. Det højtstående medlem af Hamas, Abdul Aziz al-Rantissi, sagde, at hans bevægelse ville træffe en endelig beslutning om våbenhvilen "i løbet af de næste dage". Uden at komme ind på nærmere detaljer sagde Rantissi videre, at Hamas ville informere Arafat og Egypten, der har medvirket som mægler, om beslutningen så snart der er opnået enighed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























