Briter og USA bremser lokale valg i Irak

Lyt til artiklen

Selv om den amerikansk/britiske besættelsesmagt i Irak har sagt, at den går ind for frie valg og selvstyre i det tidligere diktatur, har militæret bremset flere lokale valg og selvstyre over hele landet og i stedet udpeget lokale embedsmænd og borgmestre, hvoraf mange er tidligere irakiske ledere fra Saddamstyret. Det skriver Washington Post. Vælger den langsomme vej I mindst et dusin provinser har besættelsesmagten valgt en mere langsommelig proces i retning mod demokrati for irakerne, hvilket har frustreret særligt de unge, veluddannede middelklasseirakere, som er utålmodige efter at bringe fremgang i landet efter 30 år med diktatur. »Så giver de os en general«, fortæller Bahith Sattar, biologilærer og lokal leder i Samarra, som var kandidat til borgmesterposten, indtil lokalvalget blev aflyst i sidste uge. »For det første har generalerne vist, at de ikke har forstand på at føre krig. De har tabt de sidste tre krige. Og de aner intet om at styre en by«, siger han. I hovedstaden Bagdad er der endnu ikke sat tid på for valget til et bystyre. Amerikaneren Paul Bremer, som er USA's de facto leder i Irak, siger i et interview med Washington Post, at der ikke er noget forsøg på at forhindre lokalvalg. »Jeg er ikke imod det, men jeg ønsker, at det skal ske på en måde, så det gøres forsigtigt. For tidligere valg kan virke ødelæggende«, siger Bremer. Skal fjerne rester af Saddams styre I Saddam Husseins fødeby Tikrit er den ansvarlige amerikaner oberst Steve Russell. Hans opgave er ikke at skaffe demokratiske tilstande men at fange rester af det tidligere Baath-styre og andre, som angriber de amerikanske soldater. »Det forstår jeg godt«, siger Nabel Darwish Mohamed, som er borgmester i Balad og tidligere oberst i det irakiske politikorps. »Men de amerikanske soldater må forstå, at sikkerhed opstår ved at give irakerne deres egne ledere, deres egne magthavere. Det vil bringe den ro, som vi har ventet længe nok på«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her