En af NATO-generalsekretær George Robertsons nærmeste rådgivere er blevet fængslet i Holland, hvor han anklages for hvidvaskning af omkring en milliard kroner. Det skriver det norske nyhedsbureau, NTB. Den tidligere hollandske efterretningsofficer Willem Matser blev ifølge den britiske avis The Independent pågrebet tidligere i år. Anholdelsen skete efter at toldere ved Schiphol-lufthavnen udenfor Amsterdam fandt en pakke, som blandt andet indeholdt dokumentation for en pengetransaktion fra en colombiansk bank til et rumænsk selskab. I pakken blev der også fundet en CD, som indeholdt detaljer om den pengeoverførsel som Matser skal have været indviklet i. Hollandsk politi har ransaget oberstens hus og har fundet flere forfalskede dokumenter, skriver den britiske avis. Nægter hvidvaskning Matser skal have indrømmet medvirken i 16 transaktioner, hvor pengene er endt hos den rumænske forretningsmand Ovidiu Tender. Matser nægter at have deltaget i hvidvaskning af penge. Han hævder, at pengetransaktionerne var en del af en lovlig investering. Matser var frem til anholdelsen en af George Robertsons nærmeste politiske rådgivere i spørgsmål omkring NATO's udvidelse mod øst, og han har spillet en central rolle i arbejdet op mod næste års topmøde i Istanbul, hvor syv østeuropæiske lande vil blive optaget i alliancen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























