Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er parat til at diskutere EU's strandede landbrugsreform med Frankrigs præsident, Jacques Chirac, under fredagens topmøde i Grækenland. Fransk modstand Indædt fransk modstand mod reformen, som EU's landbrugsministre har forhandlet om i de seneste dage i Luxembourg, førte torsdag aften til, at forhandlingerne måtte afbrydes. Under topmødet i Saloniki har Chirac angivelig gjort klart over for det græske EU-formandskab, at Frankrig er parat til at skyde landbrugsreformen i sænk, hvis de øvrige EU-lande ikke giver indrømmelser. Villig til at finde kompromis Anders Fogh Rasmussen er villig til at forsøge at finde et kompromis. »Jeg er ikke bekendt med detaljerne i, hvad Chirac gerne vil have. Den danske holdning er jo meget klar, nemlig at vi ønsker reformer af EU's landbrugspolitik, men vi er selvfølgelig også klar over, at vi skal finde en model, der kan blive enighed om blandt EU-landene - en model, der kan skabe flertal. Så vi lytter selvfølgelig til alle de synspunkter, der kommer frem«, siger Fogh Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























