Der blev fniset overbærende i korridorerne, da Tysklands udenrigsminister, Joschka Fischer, på EU-topmødet i Nice i december 2000 lancerede idéen om at nedsætte et konvent om Europas fremtid. 'En snakkeklub' »En snakkeklub«, lød det hånligt fra diplomater og ministre, der var vant til at forhandle nye EU-traktater bag lukkede døre. Men et år senere fik Fischer alligevel sin vilje. Og når konventets formand, den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, i dag kl. 9.00 træder frem for stats- og regeringscheferne fra de 15 nuværende og 10 kommende medlemslande på EU-topmødet i græske Thessaloniki, vil der ikke være mange, der fniser. Forfatning for 452 mio. borgere Tværtimod vil politikerne finde de bevingede ord frem, og embedsmændene være kampklare. Konventet udviklede sig ikke til nogen snakkeklub. I stedet har de 105 konventsmedlemmer i løbet af de seneste 16 måneder skabt udkastet til den første fælles forfatning for de 452 millioner borgere i de 15 nuværende og de 10 kommende EU-lande. Fischer: Den vigtigste tekst siden grundlæggelsen Joschka Fischer var ikke i tvivl, da konventet nåede til enighed om forfatningsteksten fredag i sidste uge: »For mig er forfatningen den vigtigste tekst siden grundlæggelsen af Det Europæiske Fællesskab«, lød det fra en tydelig berørt tysk udenrigsminister. Rom-forfatningen Det daværende EF blev oprettet med de seks oprindelige medlemslandes undertegnelse af Rom-traktaten i 1957. Meget tyder på, at det forfatningsudkast, som Valéry Giscard d'Estaing afleverer i dag, kan blive til Rom-forfatningen. Forfatningsudkastet er formentlig meget tæt på den tekst, som stats- og regeringscheferne kan underskrive, når de efter planen mødes i Rom næste år på Europadagen 9. maj. Folkeafstemninger Når det sker, vil der kort efter blive udskrevet en folkeafstemning i Danmark og flere andre EU-lande, der vil bede deres befolkninger bedømme forfatningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























