Dronningen har givet sin godkendelse, og premierministerens kontor har offentliggjort, at Jeffrey John er udnævnt til ny hjælpebiskop i Reading. 'Acceptabelt for Guds øje' Men en stor gruppe af hans kommende kolleger er så bekymrede for, at den anglikanske kirke er ved at begå en alvorlig fejl, at de offentligt forsøger at blokere for Johns indsættelse. Problemet er, at Jeffrey John har levet i et homoseksuelt forhold i 27 år. 16 biskopper og hjælpebiskopper fra Storbritanniens i alt 44 stifter har luftet deres bekymring i et åbent brev til medierne, hvor de forsøger at definere, hvad der er »acceptabel seksuel opførsel for Guds øje«. Venskaber mellem mennesker af samme køn beskrives som »en gave«, og forhold med seksuel afholdenhed får også biskoppernes godkendelse. Lever i cølibat Jeffrey John har sagt offentligt, at han nu lever i cølibat sammen med sin mandlige livsledsager, men gruppen blandt hans kommende kolleger mener, at hans historie før det selverklærede cølibat gør udnævnelsen bekymrende. »Kirkens forståelse af skrifterne og en lang tradition er, at seksuelle forhold hører til i ægteskabet. Det er baseret på Skabelsesberetningen, hvor mænd og kvinder supplerer hinanden. Seksuelt samkvem inden for det livslange ægteskab er tegn på og smukt udtryk for den forening. Samkvem uden for ægteskabet underminerer tegnets kraft«, skriver biskopperne. Syv år uden sex For 12 år siden kom Den Anglikanske Kirke i en skriftlig erklæring med en delvis anerkendelse af homoseksuelle forhold. Af erklæringen fremgår, at lægfolk kan være seksuelt aktive med partnere af samme køn, men homoseksuelle præster må afstå fra at praktisere deres seksualitet. Jeffrey John siger, at han har fulgt den ordre de sidste syv år, men han gør samtidig opmærksom på, at det generelt er en ordning, der ikke kan holde længe i det britiske samfund. Præster har blandet sig på begge sider i debatten. Nogle beskylder deres kolleger for bøsseforskrækkelse og hykleri, fordi det er almindeligt kendt, at der allerede er flere homoseksuelle præster og biskopper, der bare lyver om deres livsform. Andre, deriblandt biskop James Jones af Liverpool, advarer om, at sagen kan være begyndelsen til enden for verdens anglikanske samfund. 'Håbets symbol Jeffrey John har sagt, at han i første omgang overvejede at trække sig for ikke at få ansvaret for en opsplitning af Church of England, men at han har ladet sig overtale til at tage kampen op. »På sin vis tror jeg ikke længere, det er min beslutning. Jeg er blevet et håbets symbol for en forfærdelig masse mennesker«, siger Jeffrey John til The Times. Som svar skrev præst Peter Nunn i samme avis, at det forholder sig lige omvendt. »Kan han ikke se, at han bringer lidelse til mange, der elsker kirkens traditionelle værdier? Er det ikke på tide, at han indser værdien i at rette sin opførsel ind efter reglerne i stedet for konstant at kræve, at reglerne skal ændres, så de passer til den opførsel, der passer ham?«, spørger Peter Nunn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























