Robin Cook fremsatte sin påstand, da han mødte op som første vidne i Underhusets undersøgelse af, om regeringen tegnede et overdrevet billede Saddam Husseins styrke forud for krigen i Irak. Cook trak sig inden krigen som udenrigsminister og gruppeformand for Labour-partiet i protest mod Blairs beslutninger. I dag sagde han, ifølge den britiske avis The Guardian, at det »nu stod klart, at Saddam Hussein ikke udgjorde en 'klar og alvorlig trussel'«. Halve sandheder og overdrivelser En anden eksminister Clair Short fulgte efter og anklagede Tony Blair for at have fremlagt »en række halve sandheder, overdrivelser og beroligelser, som der slet ikke var belæg for« i opløbet til krigen. Hun forlod regeringen efter krigen i frustration over regeringens indstilling. Robin Cook sagde, ifølge BBC Online, til medlemmerne af Underhuset, at han »ikke var i tvivl om premierministerens oprigtige overbevisning«, men at den brændende overbevisning hos dem der var involveret, var et »problem«. Lignende undersøgelse i Washington Undersøgelsen i London kommer forud for en lignende undersøgelse i kongressen i Washington, der skal afdække, hvorvidt Bush-administrationen fejltolkede eller overdrev 'truslen fra Irak', inden den sendte soldater i krig. Den amerikanske debat har fået næring af udsagn fra en højtstående senator, der hævder at have beviser for, at det Centrale Efterretningsagentur med vilje har tilbageholdt yderst vigtige beviser fra FN's våbeninspektører, der var i Irak før krigens begyndelse for at finde forbudte våben i ørkenlandet. Tony Blair og hans pressechef har afvist at stille op for undersøgelseskomiteen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























