Iran har afvist beskyldninger fra FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om, at det ikke har levet op til de internationale aftaler om at give oplysninger om atomart materiale. »Den Islamiske Republik Iran har overholdt sine forpligtelser i forhold til Ikke-sprednings Traktaten (NPT)«, sagde Irans IAEA-ambassadør, Ali Salehi, ved et bestyrelsesmøde i IAEA. IAEA's bestyrelse er trådt sammen for blandt andet at drøfte en rapport fra IAEA-chefen, Mohamed ElBaradei. Af rapporten fremgår det blandt andet, at »Iran ikke har overholdt sine forpligtelser i forhold til NPT, hvad angår indrapportering af atomart materiale, den efterfølgende behandling og brug af dette materiale såvel som deklaration af de faciliteter, hvor materialet lagres og behandles«.
Iran afviser IAEA's beskyldninger
Lyt til artiklen