Briter vil købe sig til Saddam og hans våben

Det britiske udenrigsministerium bekræftede i går, at det forhandler med amerikanerne om forskellige metoder til at få flere oplysninger fra irakere med kendskab til det irakiske våbenprogram og til den væltede præsident Saddam Husseins eventuelle skjulested. »Vi diskuterer med vores partnere, hvordan vi kan gøre det nemmere for irakiske videnskabsfolk og teknikere at melde sig. Det kunne for eksempel handle om at lave særlige meldestationer rundt i landet, en telefon-hotline eller at tilbyde dem arbejde«, siger en talsmand for udenrigsministeriet. Amnesti Ifølge avisen The Times forsøger den britiske regering også at overtale amerikanerne til at gå med til at tilbyde amnesti eller mindre goder til nogle af de 32 højeststående medlemmer af Saddams styre, der allerede sidder fængslet. Udenrigsministeriet afviser, at der kan blive tale om at love immunitet til krigsforbrydere, men vil ikke udelukke, at der kan blive tale om at indgå andre former for aftaler, hvis nogle af de fængslede vil samarbejde. The Times citerer flere unavngivne britiske embedsmænd for oplysningerne om, at det endnu ikke er lykkedes at få brugbar information ud af de 32 anholdte. I det amerikanske retssystem er det almindeligt brugt at forhandle og love mildere straffe til tiltalte, der hjælper politiet og anklagemyndigheden med oplysninger i andre straffesager. Den mulighed eksisterer normalt ikke i det britiske retssystem. Det er endnu ikke besluttet, hvordan de 55 højtstående irakere skal retsforfølges, og hvorvidt de skal blive ved med at sidde fængslet i Irak. Der har tidligere været forlydender om, at USA overvejede at flytte nogle af dem til den allerede eksisterende fangelejr for afghanske fanger på Guantánamo-basen i Cuba. Retsopgør i Irak Det britiske udenrigsministerium siger nu åbent, at det foretrækker at beholde irakerne i Irak og sikre, at irakerne selv kommer til at stå i spidsen for retsopgøret. Der er ikke sat nogen frist for, hvornår der skal træffes en beslutning, men talsmanden i London erkender, at man ikke kan blive ved med at holde irakerne uden at vide, hvordan deres sager skal behandles.