EU-topmøde: Nej til flygtninge-zoner

På EU-topmødet i Grækenland forsøgte Storbritannien forgæves at få opbakning fra de øvrige medlemslande til at lade EU finansiere et pilotprojekt om at oprette såkaldte beskyttelseszoner for flygtninge i blandt andet Afrika og på Balkan. I zonerne skal flygtningene kunne indgive deres asylansøgning og opholde sig, mens den bliver behandlet af et EU-land. Danmark støtter forslag om zoner Briterne tænker sig også, at flygtninge skal kunne sendes tilbage til zonerne, hvis de alligevel har formået at blive smuglet ind i EU. Danmark, Østrig og Holland støtter forslaget, og for nylig gav EU-kommissionen sin forsigtige opbakning. FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR ser også med positive øjne på beskyttelseszonerne. Sverige: En rigtig dårlig ide Men tanken om at sende flygtninge ud af EU får specielt Sverige til at stejle. På et udenrigsministermøde tidligere på ugen var den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, kraftigt imod at bruge EU-penge på at sætte et pilotprojekt i gang. »Storbritannien, Holland, Danmark og Østrig kan gøre, som de vil, men det bliver uden finansiering fra EU. Vi synes, det er en rigtig dårlig ide«, siger en svensk EU-diplomat. Ifølge ham er også Tyskland, Luxembourg og muligvis Frankrig imod forslaget. Det vil dog næppe forhindre pilotprojektet i at blive til virkelighed. Vil gennemføre projektet uden EU-penge Integrationsminister Bertel Haarder (V) har flere gange gjort klart, at de fire tilhængerlande vil sætte projektet i værk med eller uden EU-støtte. Briterne har allerede kig på Uganda eller Kenya som hjemsted for den første forsøgslejr, som skal huse flygtninge fra Somalia og Congo. Ud over det britiske forslag om beskyttelseszoner diskuterede EU-lederne også en fordeling af udgifterne til bedre grænsebevogtning i Italien og Grækenland. Forslag til EU-forfatning fremlægges Mange flygtninge og indvandrere kommer ind i EU via de to lande, som derfor ønsker, at de andre medlemslande også skal bidrage til at styrke overvågningen af grænserne. Topmødet fortsætter fredag, hvor EU-konventets formand, Valéry Giscard d'Estaing, præsenterer forslaget til en kommende EU-forfatning. Udkastet foreslår blandt andet, at EU's ministerråd får en fast præsident som afløser for de skiftende formandskaber samt en udenrigsminister, at vetoretten ophæves på visse områder, og at landene får mulighed for at melde sig ud af EU.