Iraks væltede leder Saddam Hussein, hvis skæbne er uvis, truer angiveligt med angreb på lande og fly fra den amerikansk-ledede koalition, der har angrebet og besat Irak. Blandt andet nævnes Danmark. »Vi advarer udlændinge og de, der kom med de kujonagtige besættere, om at forlade Irak, hedder det i et brev, som tilsyneladende er underskrevet af Saddam Hussein, og som i morgen offentliggøres i den arabiske avis Al-Quds Al-Arabi. »Dette er første etape i modstanden, og det vil omfatte styrkerne fra Danmark og Polen og andre hedninge, står der i brevet, der sætter 17. juni som frist og også angiver amerikanske og britiske styrker som angrebsmål. »Hvis de ikke er ude inden da, vil vi ændre vores forsvar til at angribe deres lande og deres fly, hedder det i det håndskrevne brev, der blev faxet til den London-baserede avis. Det har ikke været muligt at afgøre, om brevet er autentisk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























