EU klar med en ny grundlov

28 europæiske lande tog fredag et kæmpeskridt mod deres første fælles forfatning. Nu skal danskerne have klar besked om den politiske union. Champagnepropperne sprang, de bevingede ord stod i kø, og selv EU-modstanderne rejste sig til tonerne af EU-hymnen, da Valéry Giscard d'Estaing fredag kunne erklære arbejdet i Det Europæiske Forfatningskonvent for succesfuldt afsluttet. Entydigt udkast Konventets præsident nåede sin målsætning om at kunne aflevere et entydigt forfatningsudkast til EU's stats- og regeringschefer, når de i næste uge samles i græske Thessaloniki. De 59 artikler i forfatningsudkastet vil danne grundlag for de kommende forhandlinger - den såkaldte regeringskonference - hvor EU-landene inden maj 2004 skal enes om den endelige ordlyd af unionens første fælles forfatning. Den skal senere til folkeafstemning i en række lande, heriblandt Danmark. Utilfredshed med stemmeregler Flere lande vil under forhandlingerne forsøge at ændre små og store elementer i forfatningsudkastet. Blandt andet er Spanien stærkt utilfreds med de foreslåede nye stemmeregler. Men både politikere og eksperter er enige om, at konventets tekst i store træk vil overleve forhandlingerne. »Man får svært ved at omgøre udkastet, både fordi konventet har udfyldt sin arbejdsopgave bedre, end man turde håbe på, og fordi flere af de store landes udenrigsministre har deltaget i konventet«, påpeger Lykke Friis, der er europapolitisk chef i Dansk Industri. Ændringer og nyskabelser Den nye EU-forfatning medfører markante ændringer og nyskabelser af unionen. Samtidig fjerner den enhver tvivl om, at EU er en politisk union, siger den danske regerings repræsentant, Henning Christophersen. »Det bliver skrevet helt tydeligt, hvilket også er den danske regerings ønske. Nu skal vi fortælle, hvad det drejer sig om, og hvad det er, EU gør. Det tror jeg hellere, folk vil have«.