Dansk pres i EU for hård kurs mod Burma

Lyt til artiklen

Kan Burma blive næste medlem af 'ondskabens akse', som er præsident George W. Bushs erklærede hovedmodstander i kampen mod terror og slyngelstater? »For min skyld gerne«, lyder svaret fra premierministeren i den burmesiske eksilregering, Sein Win, som netop har tilbragt et par nyttige dage i København. Ingen problemer med at nå Per Stig For han mener, at han atter har fået bekræftet, at Danmark hører til den burmesiske demokratibevægelses vigtigste allierede i kampen for et regimeskifte i Burma. Selv med kort varsel var der ingen problemer med at få møder med udenrigsminister Per Stig Møller (K) og dennes forgænger, Mogens Lykketoft (S). Vil ikke vente til oktober Resultater af møderne i København vil kunne mærkes allerede på EU's udenrigsministermøde mandag. Per Stig Møller har bedt om at få sat Burma på dagsordenen. Hvilket er længe før tiden. EU tager sædvanligvis sine sanktioner mod militærstyret op til overvejelse hvert halve år, og sidst det skete, var i april. Men Per Stig Møller vil ikke vente til oktober. Den seneste tids dramatiske begivenheder i Burma, hvor militærjuntaen atter har sat oppositionslederen og nobelpristageren Aung San Suu Kyi i forvaring, gør det nødvendigt, at EU skærper sanktionerne, mener han. Kæmper mod tysk og italiensk modvilje Forud for EU's udenrigsministermøde har danske diplomater især måttet kæmpe hårdt mod tysk og italiensk modvilje mod sanktioner, men formodningen blandt danske diplomater er, at udenrigsminister Joschka Fischer ikke vil kunne holde til at gå imod en skærpet sanktionslinje. USA har allerede vist den vej, som Sein Win mener, at også EU bør følge. Amerikansk embargo Det amerikanske Senat vedtog onsdag med overvældende flertal (97-1) at forbyde import af burmesiske produkter. Det kommer til at ramme det militærstyrede land hårdt. USA importerede i fjor burmesiske varer for 356 millioner dollar. I forvejen har USA siden 1997 forbudt alle nyinvesteringer. EU's sanktioner er langt mildere og omfatter bl.a. et indrejseforbud for burmesiske diplomater og et forbud mod våbensalg. Håber EU følger trop Sein Win sætter sin lid til, at den amerikanske skærpelse af kursen mod den burmesiske junta får EU til at følge trop, og at et fornyet pres betyder, at tilstandene i Burma bliver en sag for FN's Sikkerhedsråd. FN's særlige Burmamægler, den malaysiske diplomat Razali Ismail, har netop afsluttet et besøg i den burmesiske hovedstad Rangoon, hvor han kun med nød og næppe opnåede at få adgang til Suu Kyi, som holdes i husarrest i et af militærets gæstehuse efter et nyligt overfald på hendes bilkortege under et besøg i det nordlige Burma.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her