Frankrig vil spørge de øvrige EU-lande, hvad de mener om idéen med at sende en fredsbevarende styrke til Mellemøsten i et forsøg på at stoppe volden mellem israelere og palæstinensere. Den franske udenrigsminister, Dominique de Villepin, pointerer, at den fredsbevarende kun kan sendes af sted, hvis det internationale samfund bakker idéen op. 'Lad os gøre det' »Lad os se, hvad sådan en styrke kan bidrage med på landjorden. Hvis det viser sig, at alle parter ønsker det, og hvis det viser sig, at en fredsbevarende styrke kan stoppe terroristers bevægelsesfrihed og ikke omvendt bidrager til at øge spændingerne, så lad os gøre det«, siger Villepin ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. Villepin mødes mandag med EU's udenrigsministre, og her vil han bede dem om at se på forslaget. Annan støtter I sidste uge sagde FN's generalsekretær Kofi Annan, at en fredsbevarende styrke ville kunne dæmpe de aktuelle spændinger i regionen. »(Israelerne og palæstinenserne) har brug for hjælp udefra, og sådan som forholdene er på landjorden i dag, vil en (fredsbevarende) styrke være en god idé«, sagde Annan til den israelske avis Ha'aretz. Nej fra USA og Israel Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell afviser til gengæld at indsætte fredsbevarende styrker i Mellemøsten. Idéen, som Kofi Annan fremsatte første gang for godt tre år siden, afvises også af Israel, mens palæstinenserne omvendt siger ja. 'Parterne skal tale med hinanden' Israels viceambassadør i FN, Arye Mekel, har sagt, at den eneste vej frem for fredsprocessen er, at parterne 'taler med hinanden'. »Vi har bestemt ikke brug fremmede tropper af nogen slags. Det er ikke nogen god idé«, sagde Mekel for nogle dage siden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen