Israelske kamphelikoptere har indledt et angreb i Gaza By umiddelbart efter et bombeattentat i Jerusalem, hvor en bus blev sprængt i luften. Ifølge den israelske avis Haaretz netudgave er syv personer dræbt ved det israelske helikopterangreb. En bil blev splittet ad, da missiler fra et ukendt antal helikoptere åbnede ild. Det britiske nyhedsbureau Reuters meddeler, at et ledende Hamas-medlem er blandt de dræbte. »Helikopteren affyrede missiler mod en bil og efterlod den brændende«, fortæller et øjenvidne. To medlemmer af Hamas blandt de dræbte Den dræbte er Tito Massaoud, der er leder af en militær afdeling af Hamas. Han blev slået ihjel sammen med føreren af bilen, der også menes at tilhøre Hamas. Derudover er fire af de øvrige dræbte forbipasserende. Ifølge israelske sikkerhedskilder har Tito Massaoud været involveret i raketangreb i det sydlige Israel og mod jødiske bosættelser i Gaza. Der er endnu ikke meldinger, om hvem den syvende dræbte er, og ilden fra helikopterangrebet forhindrede umiddelbart evakueringen af de dræbte. Tirsdag gennemførte israelerne også et helikopterangreb i Gazastriben, hvor tre palæstinensere mistede livet og kvæstede 32. Målet for aktionen var Hamas-lederen Abdel Aziz Rantisi, der blev lettere såret angrebet. Han erklærede fra sin sygeseng, at den hellige krig fortsætter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























