Efter de seneste blodudgydelser i Mellemøsten, der de seneste tre dage har kostet omkring 40 mennesker livet, mener FN's generalsekretær, Kofi Annan, at israelere og palæstinensere åbenbart ikke selv kan finde ud af at nå frem til en fredelig løsning. Under de nuværende omstændigheder går han derfor ind for, at der indsættes en bevæbnet fredsstyrke, der skal fungere som en buffer mellem israelere og palæstinensere, siger Annan i et fælles interview med de israelske medier avisen Ha'aretz og tv-stationen Channel Two News, der bliver offentliggjort i dag. Ifølge Annan skal fredsstyrken hjælpe med at berolige den tilspidsede situation og skabe grobund for, at forhandlingerne mellem de israelske og palæstinensiske regeringer om en varig fredsløsning kan fortsætte. Han vil ifølge den israelske avis Ha'aretz »lade tvivlen komme Ariel Sharon til gode« i spørgsmålet om hans vilje til at slutte konflikten. »Jeg forventer, at han vil komme med resultater og at han vil engagere sig i fredsprocessesen«, siger Kofi Anan. Amerikansk delegation til Jerusalem lørdag USA's præsident, George W. Bush, sender lørdag den erfarne diplomat John Wolf til Mellemøsten. Her skal han have samtaler med palæstinensere og israelere i et forsøg på at vise, at den såkaldte køreplan for fred ikke er skrinlagt. Wolf skal stå i spidsen for et overvågningsteam, der skal få de stridende parter til at overholde de forpligtelser, der er nedfældet i køreplanen, som skal munde ud i oprettelsen af en palæstinensisk stat og en varig fred om to år. Den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, ringede torsdag aften til den palæstinensiske premierminister, Mahmoud Abbas, og udenrigsministrene for Israel, Jordan, Egypten og Saudi-Arabien for at forsikre dem om, at "vi skal fortsætte fremad, og at det vil være en katastrofe, hvis vi taber denne mulighed (for fred, red.) på gulvet". Powell rejser i næste uge til Jordan, hvor han skal mødes med repræsentanter for de andre medlemmer i den såkaldte Mellemøstkvartet, der består af USA, FN, EU og Rusland, og som har udarbejdet køreplanen for fred.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























