Polens vælgere stemte sig søndag ind i EU, da et klart flertal på 81,9 pct. sagde "ja" til et medlemsskab, viste en måling foretaget ved valgstederne af PBS-instituttet. Kun 18,1 pct. sagde "nej" til et medlemsskab, viste målingen, som angav stemmedeltagelsen til omkring 56,2 pct. Dermed er vejen banet for, at Polen træder ind i unionen den 1. maj 2004. »Vi er i dag vendt tilbage til den europæiske familie«, sagde præsident Aleksander Kwasniewski, da målingens resultat blev offentliggjort. Hvis målingen, der var baseret på interviews med vælgere ved 1200 udvalgte valgsteder, holder, så er EU-folkeafstemningen gyldig. Der herskede ved afstemningen størst spænding om stemmedeltagelsen. Polens EU-folkeafstemning blev afviklet over to dage og blev afsluttet klokken 20.00 søndag aften. Målingerne ved valgstederne bekræftede mange tidligere meningsmålinger, der har vist, at langt de fleste af de næsten 30 millioner vælgere støtter EU-medlemsskabet. Men der har i mange måneder været udbredt bekymring for, at de fleste vælgere ville undlade at stemme. Kun få stemte på den første dag Ved folkeafstemningens førstedag stemte kun 17,1 pct. af de stemmeberettigede - hvilket svarer til omkring 5,2 mio. vælgere. For at afstemningen er forfatningsmæssig gyldig, skulle mindst 50 pct.- eller omkring 14,8 mio. vælgere - gå til stemmeurnerne. Polen har lige så mange indbyggere som de øvrige ni EU-kandidatlande tilsammen og får ved et medlemskab lige så stor stemmevægt som Spanien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























