Tamilske tigere afviser fredsforhandlinger

Lyt til artiklen

Den srilankanske oprørsgruppe De Tamilske Tigere afviste i dag at genoptage fredsforhandlinger med regeringen. Øen, der ligger lige syd for Indien, har igennem 20 år været ramt af etniske kampe. I et brev til Sri Lankas premierminister Ranil Wickremesinghe oplyser Tigrene, at de vil overveje at vende tilbage til forhandlingsbordet, hvis regeringslederen accepterer deres forslag til en intern administration i den nordlige og østlige del af landet. »Vi må desværre sige, at dine forslag er utilfredsstillende og derfor uacceptable«, siger brevet fra chefforhandler Anton Balasingham fra LTTE, De Tamilske Tigere, ifølge Reuters. Stadig håb om fred Brevet umuliggør ikke alene forsøgene på at ende den krig, der har kostet 64.000 mennesker livet. Den hindrer også, at LTTE kan tage del i et møde næste uge, der har til formål at rejse penge til at genopbygge Sri Lanka. På trods af tilbageslaget i fredsforhandlingerne, anses denne fredsproces stadig for at være den bedste mulighed for permanent at slutte krigen, først og fremmest på grund af internationalt engagement og en våbenhvileaftale, der blev underskrevet i Norge for knap et halvt år siden. Fire gange tidligere er fredsaftaler endt i nye voldelige handlinger. Tigrene vil have klar rolle Wickremesinghe, landets premierminister, siger, at en foreløbig administration ville være forfatningsstridig og foreslår, at man opretter en udviklingsinstans, hvor Tigrene ville have bemyndigelse til at holde øje med nødhjælpsarbejde i tamilske minoritetsområder for at komme ud ad hårdknuden. LTTE siger, at forslaget efterlader dem med en uklar rolle i en foreløbig administration og at der er behov for at diskutere det yderligere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her