Den palæstinensiske premierminister Mahmoud Abbas vil onsdag erklære, at intifadaen, den væbnede palæstinensiske modstand i de besatte områder, skal afsluttes, og at palæstinenserne er parate til at begynde at føre den amerikanske fredsplan ud i livet. Abbas vil tilskynde de militante palæstinensiske grupper til at nedlægge våbnene og dermed afslutte den 32 måneder lange opstand for at få en palæstinensiske stat. I stedet vil Abbas opfordre til at fortsætte kampen med fredelige våben. Ty til fredelige midler »Vi vil implementere fredsplanen omhyggeligt og uden kompromiser. Vi vil begynde med det samme«, hedder det i et udkast til Abbas erklæring, som det britiske nyhedsbureau Reuters har fået fat i. »Vi vil gøre vores yderste for at afslutte militariseringen af intifadaen. Den væbnede intifada må afsluttes og vi må skride til fredelige midler for at nå vore mål. Vi gentager vores fordømmelsen af terrorisme og vold mod israelere uanset hvor de befinder sig«. »Målet er to stater, Israel og Palæstina, der kan leve side om side i fred og sikkerhed«, hedder det i udkastet til erklæringen. Våbenhvile i løbet af 20 dage Han sagde i sidste uge, at han håbede, at de militante palæstinenserne, inklusive de grupper, der har gennemført selvmordsangreb, vil indgå en våbenhvile i løbet af de kommende 20 dage. Abbas deltager i topmødet med den amerikanske præsident George W. Bush og den israelske ministerpræsident Ariel Sharon.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























