Kinas præsident, Hu Jintau, ankom søndag til Evian i Frankrig, hvor han skal deltage i G8-mødet. Den franske præsident, Jacques Chirac, der er vært for mødet, tog imod sin kinesiske gæst, der i Evian også skal mødes med USA's præsident, George Bush. Det bliver første gang, at de to mødes, efter at Hu blev præsident. G8 består af Rusland plus klubben for verdens syv førende industrinationer, nemlig USA, Canada, Frankrig, Storbritannien, Italien, Tyskland, Japan og Rusland. Men mødet i Evian er udvidet, så ledere fra en lang række mindre udviklede lande også deltager.
Hu ankommet til G8-møde
Lyt til artiklen