Retssagen mod de fem, der angiveligt havde planlagt at bortføre den britiske popstjerne Victoria Beckham, falder nu fra hinanden efter at hovedvidnet er erklæret utroværdig af en engelsk dommer. Men det viser sig nu, at hovedvidnet havde modtaget 10.000 pund eller godt 100.000 danske kroner for historien om den opsigtsvækkende kidnapning fra den britiske tabloid-avis News of the World. Dropper sagen Kilden til historien er blevet beskrevet som en parkeringsvagt med økonomiske problemer, og i retten kom det frem at kilden kunne have iscenesat hele historien for at tjene penge fra avisen. Manden, der tippede avisen om den påståede kidnapning, har i øvrigt en tidligere dom for uhæderlighed, skriver BBC. Oplysningerne om at historien om kidnapningen var købt og betalt af en avis fik herefter anklagemyndigheden til at droppe sagen. »Mr. og mrs Beckham har fået en forklaring på beslutningen, som anklagemyndigheden har været nødt til at tage, og jeg er overbevist om, at de forstår begrundelsen for beslutningen«, siger Brian Altman, der er anklager i sagen. Dommer vil gå til kammeradvokat Bagmændene havde ifølge en stort opsat artikel i avisen planlagt at kræve løsepenge for den tidligere Spice Girl fra hendes mand - anføreren på det engelske landshold og, David Beckham. Dommeren sagde mandag under en høring, at han var indstillet på at gå til kammeradvokaten med oplysningerne, »for at overveje de fristelser, som penge der bliver tilbudt til gengæld for historier om de kendte, giver«. News of the World står uforstående overfor kritikken og hævder derimod at artiklerne om kidnapningen er blevet lavet på baggrund af en grundig research.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























