Bombet bunker i Bagdad fandtes ikke

Lyt til artiklen

En bunker i Bagdad, som USA bombede den første nat af Irak-krigen i et forsøg på at ramme Saddam Hussein, har aldrig eksisteret. Det rapporterer den amerikanske tv-station CBS. Hverken bunker eller lig En amerikansk oberst, der stod i spidsen for den efterfølgende inspektion af bombemålet, sagde til tv-stationen, at der ikke blev fundet nogen spor efter en bunker eller lig i det pågældende område, Dora Farms, i det sydlige Bagdad. »Da vi kom derud, var det vigtigste at lede efter et underjordisk anlæg eller lig. Men de eneste, der blev fundet, var gigantiske huller efter bomberne«, sagde oberst Tim Madere. Jagt efter DNA-spor Ifølge CBS blev bombekrateret undersøgt én gang af efterretningstjenesten CIA og to gange af oberst Madere. Det skete blandt andet i forsøg på at finde DNA-spor, som kunne bekræfte, om den irakiske diktator eller hans sønner blev dræbt eller såret i angrebet 20. marts. USA indledte overraskende Irak-krigen med præcisionsbomber og krydsermissiler efter efterretningsoplysninger om, at Saddam Hussein og hans to sønner, Qusay og Uday, skulle opholde sig i bygningen i Dora Farms. Deres skæbne er fortsat uvis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her