Canada igen ramt af SARS

Advarselsskilte om SARS i lufthavnen i Toronto. - Foto: AP
Advarselsskilte om SARS i lufthavnen i Toronto. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De canadiske sundhedsmyndigheder meddelte sent i aftes, at yderligere tre mennesker har mistet livet som følge af lungesygdommen SARS. Dermed er i alt 27 mennesker døde af sars i Canada, som er det land uden for Asien, der er værst ramt af epidemien. Ifølge sundhedsmyndighederne i Toronto er der konstateret otte nye sarstilfælde, mens der er mistanke om yderligere 26 tilfælde, og mindst otte patienter er under observation for sarssymptomer. I alt er der nu meldt om 52 SARS-tilfælde i Ontario-provinsen, hvilket er seks flere, end der var konstateret lørdag. Advarsel genindføres måske Sidst i april måned udsendte verdenssundhedsorganisationen WHO en advarsel mod rejser til Toronto i Canada. Advarslen, der var til stor skade for erhvervsliv og turistindustri, gjorde canadierne rasende og Torontos borgmester forsikrede, at sygdommen var under kontrol. For bare halvanden uge siden fjernede WHO igen Toronto fra sin liste over sarsramte områder. Men sent søndag aften sagde Ontarios sundhedsdirektør, Colin D'Cunha, at han ikke ville blive overrasket, hvis WHO genindfører advarslen mod at rejse til Toronto. Ny gruppe SARS-smittede Colin D'Cunha oplyser, at to af de døde - en 96-årig mand og en 90-årig kvinde - var del af en ny gruppe SARS-smittede, der blev konstateret for nylig på fire hospitaler i Toronto. Det tredje offer, en 62-årig mand, havde tidligere været meldt i kritisk tilstand. - Disse tilfælde er ikke nye, der pludselig er dukket op. Smitten er blevet spredt i løbet af den sidste måned, og vi kommer nok til at se et par stykker til, inden vi får situationen under kontrol, siger sundhedsdirektør D'Cunha ifølge Ritzau. Myndighederne i Toronto har sat over 800 mennesker i karantæne for at holde øje med, om de udvikler symptomer på sars efter at have besøgt eller arbejdet på de fire hospitaler, hvor de seneste udbrud blev konstateret. Nye problemer i Taiwan Også i Taiwan volder SARS-epidemien stadig dødsfald. Søndag oplyste landets sundhedsmyndigheder, at yderligere 12 mennesker havde mistet livet i Taiwan og at der var konstateret 22 nye tilfælde. Dermed er antallet af sars-dødsfald i Taiwan nået op på 72, mens der meldes om 570 smittede. Disse oplysninger kom dagen efter, at Taiwans sundhedsministerium havde meddelt, at epidemien var under kontrol. I dag meldes der om otte nye SARS-tilfælde og to dødsfald i Kina.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her