Bush-administrationen overvejer at lægge en hård linje over for den iranske regering, som kan inkludere forsøg på at destabilisere det islamiske styre i Tehran. Det fortæller en kilde fra Statsdepartementet i USA til CNN. Kilden fortæller endvidere, at højtstående embedsmænd fra Bush-administrationen mødes i morgen for at diskutere Iran. USA: Al-Qaeda i Iran Baggrunden for de aktuelle spændinger mellem USA og Iran er, at USA påstår, at Iran huser medlemmer af al-Qaeda og støtter organisationer som Hezbollah - en militant gruppe, der har til formål at drive amerikanske og israelske tropper ud af Libanon. »Vi ved, at der er al-Qaeda personer i Iran«, siger kilden, der tvivler på, at Iran holder disse personer i kort nok snor. »Hvad er definitionen på varetægt? Hvis de er i Iran med fri mulighed for at planlægge direkte angreb, som bombningerne i Saudi-Arabien, og er i stand til at modtage besøgende og opdateringer og andre informationer, så er det ikke varetægt. Det er et rent tilflugtssted«, siger han ifølge CNN. En højtstående kilde fra det amerikanske forsvar sagde søndag, at forsvarsminister Donald Rumsfeld mener, at Irans islamiske regime viser »stort potentiale til at smuldre indefra«, og at andre i Bush-administrationen gør sig til talsmænd for, at forsøge at fremme en intern opstandelse. Iran afviser totalt I Tehran insisterer udenrigsminister, Kamal Kharrazi, på, at hans land ikke huser, og ikke vil huse, al-Qaeda terrorister, og endda har puttet nogle medlemmer af Osama bin Ladens netværk i fængsel og planlægger at retsforfølge dem, skriver den canadiske avis Edmonton Journal. »Iran har gået forrest i kampen mod al-Qaeda terroister, som har udgjort trusler mod vores nationale interesser. Iran var al-Qaedas fjende før USA«, siger udenrigsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























