Kæmpe guldfangst i Irak

Lyt til artiklen

En lastbil med guldbarer for op i mod 100 millioner dollars er blevet beslaglagt af amerikanske soldater i den irakiske by Kirkuk. Barrerne blev fundet under en presening i en gammel Mercedes lastbil i forbindelse med et tjek ved en militær kontrolpost, og tre mænd inklusiv chaufføren er blevet tilbageholdt. Major Kevin Petit fortæller i følge det britiske nyhedsbureau Reuters, at soldaterne har fundet i alt 999 guldbarer. Chaufføreren har fortalt, at han var blevet betalt 300 dollar for at fragte 'kobberbarrer' fra Bagdad til det nordlige Irak. Retur til Bagdad Der blev ikke fundet våben i lastbilen, og de amerikanske soldater regner ikke med, at de tre mænd i lastbilen anede, hvad de kørte med. »Guldet har været smeltet hurtigt«, fortæller Kevin Petit, om barrerne, der vejer omkring 10 kilo stykket. I øjeblikket befinder ladningen sig på en luftbase i oliebyen Kirkuk, men Kevin Petit forventer, at lasten vil blive bragt til Bagdad. Guld for 500 millioner Dagens guld-fund er det andet på blot få dage. Torsdag fandt amerikanske soldater omkring 2000 guldbarrer til en anslået værdi af 500 millioner dollar under en eftersøgning i en lastbil i nærheden af den syriske grænse. Her oplyste chaufføren også, at han var blevet betalt 300 dollar for arbejdet. I sidste måned fandt soldater omkring 600 millioner dollar i pengeskabe i nærheden af paladskomplekser i Bagdad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her