Politiet i Saudi-Arabien har anholdt fem mænd, som mistænkes for at stå bag de selvmordsbomber, som i maj dræbte 34 mennesker i hovedstaden Riyadh. Ifølge flere aviser er de fem medlemmer af al-Qaeda-netværket. Den ene af de fem anholdte menes at være hovedmanden bag de ialt tre selvmordsbomber, som var rettet mod et boligkvarter, som huser mange udlændinge, siger en politikilde til Reuters. Den formodede hovedmand var i forvejen efterlyst i forbindelse med skyderier i Riyadh tidligere i maj. Anholdelserne skete i den hellige by Medina. ifølge den arabiske avis Okaz skete anholdelserne på en internetcafé i byen. Ifølge avisen al-Watan har sikkerhedsstyrker konfiskeret de computere, som de tre anholdte brugte på internetcaféen. Tre al-Qaeda-medlemmer anholdt I hele det saudi-arabiske kongedømme har der siden bombeangrebene den 12. maj været omfattende sikkerhedsforanstaltninger og efterforskning. Amerikanske agenter er i Saudi-Arabien for at bistå med efterforskningen. Foruden de fem anholdte er tre, ligeledes formodede al-Qaeda-medlemmer, anholdt tirsdag, ligeledes i Medina, i forbindelse med selvmordsbomberne i Riyadh. Mulig forbindelse til Casablanca Den saudi-arabiske udenrigsminister, prins Saud al-Faisal antydede tirsdag, at der er en forbindelse mellem selvmordsbomberne i Riyadh og bomberne i den marokkanske by Casablanca to dage senere. Både amerikanske og saudi-arabiske myndigheder mistænker den saudi-arabiske statsborger Osama bin Laden for at stå bag selvmordsangrebene. Samme bin Laden har også fået skylden for 11. september-angrebet på USA.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























