Den amerikanske præsident, George W. Bush, lancerede tirsdag en nødplan på 15 milliarder dollar (94 milliarder kroner), der skal gå til at bekæmpe aids i Afrika og Caribien og udfordrede samtidig Europa til omgående at følge USA's 'generøse' engagement. Mens popstjernen Bono og andre globale aids-aktivister bød løftet velkommen, sagde kritikere at beløbet slet ikke er stort nok på et tidspunkt, hvor aids dræber et menneske hver tiende sekund. Venligt udenrigspolitisk ansigt »Vi har en moralsk forpligtelse til at handle og det gør vi nu«, sagde Bush da han underskrev støtteerklæringen. Ved den lejlighed sammenlignede han bekæmpelsen af aids med genopbygningen af Europa efter Anden Verdenskrig. Med det store milliardbeløb til aids-bekæmpelse forsøger Bush at vise et venligere amerikansk udenrigspolitisk ansigt, end det verden har set i forbindelse med krigen i Irak. Krigen gav et tilbageslag i USA's forhold til specielt Frankrig, Tyskland og Rusland. USA udfordrer Europa I næste uges G8-topmøde den 1.-3. juni i Frankrig, hvor verdens økonomiske stormagter mødes, siger Bush at han vil »udfordre vores partnere og vores venner til at følge vores eksempel og yde et lignende bidrag«. Den amerikanske præsidents opfordring til blandt andet europæiske lande kommer, efter at Europa vedholdende har bedt USA om at øge udviklingsbistanden til verdens fattige lande. »Jeg vil minde dem om, at vi ikke har tiden på vores side. Hver dag betyder mangel på midler, at yderligere 8.000 mennesker dør af aids i Afrika og yderligere 14.000 bliver smittet«, siger Bush ifølge Reuters. Anstrengt forhold til Europa Men selv om Bush muligvis forsøger at vise Europa sit pæne ansigt, risikerer han med sine krav at belaste forholdet til sine europæiske partnere yderligere. Tidligere denne måned beskyldte Bush Europa for at hindre amerikanske forsøg på at bekæmpe hungersnød og fattigdom i Afrika ved at forbyde genmanipulerede afgrøder. Kritikere siger, at Bush langt fra har plads i budgettet til at dele så store beløb ud i Afrika og Caribien. »Alle må holde øje med præsidenten og sikre at han rejser midlerne til at indløse denne check, ellers er det bare en masse tom retorik«, siger Paul Zeitz, administrerende direktør for the Global Aids Alliance.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























