Delvis tilståelse i sag om terrorangreb på Bali

Lyt til artiklen

En af de formodede chefplanlæggere bag sidste års terrorangreb mod en natklub på Bali har under ed erkendt, at han var med i bombeangrebet, skriver BBC Online. Den delvise tilståelse faldt i en sag mod den muslimske præst Abu Bakar Bashir. Ali Gufron, også kendt som Mukhlas, har været i vidneskranken i retssagen mod præsten Bashir, der er tiltalt for landsforræderi og for at være indblandet i en serie dødelige bombeangreb i øriget for to år siden. 'Bashir kendte intet til bombeplaner' Mukhlas har under retssagen sagt, at en lille gruppe personer var indblandet i planlægningen og udførelsen af angrebet, og at Abu Bakar Bashir ikke var indblandet. »Det er helt udelukket, at han (Bashir) kendte til bombeangrebet«, har Mukhlas vidnet i retten. Kender bin Laden Her har han desuden erkendt, at han kender al-Qaeda-lederen bin Laden godt, men han afviser at have fået hjælp fra al-Qaeda til angrebet. Al-Qaeda mistænkes af myndighederne for at have forbindelse til Jemaah Islamiah, en militant gruppe i Indonesien, som politiet mistænker for at stå bag Bali-angrebet. Bashir er dog ikke tiltalt for andel i terrorangrebet på Bali. Bifald fra tilhørerpladserne»Hvad ved du om Abu Bakar Bashirs planer om at omdanne Indonesien til en islamisk stat?« blev Mukhlas spurgt i retten. »Det ved jeg ingenting om«, svarede Mukhlas, »men jeg ville ønske, at hele verden var et stort muslimsk land«. For den udtalelse høstede Mukhlas stort bifald fra folkemængden uden for retslokalet. Tilhørerne råbte også 'Allahuakbar' (Gud er stor). Bashir den spirituelle leder af Jemaah Islamiah Myndighederne mener, at Bashir er den spirituelle leder af Jemaah Islamiah, hvilket han selv har afvist igen og igen. Abu Bakar Bashir blev arresteret i oktober 2002. Mistænkt for planer for drab på præsident Myndighederne mistænker ham for at være blandet ind i en serie dødelige bombeangreb på kirker rundt om i Indonesien ved juletid 2000, og for at have deltaget i et plot, der gik ud på at dræbe præsident Megawati Sukarnoputri. Også disse forhold har han afvist. Strafferammen for hovedsigtelsen mod Bashir - landsforræderi - er fængsel på livstid. Bombeangrebene kan give op til 15 års fængsel. I næste uge indledes retssagen mod den mand, der anses for at have været en praktiske koordinator af Bali-angrebet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her