Verdenssundhedsorganisationen WHO ophæver fra i dag sin advarsel mod at rejse til Hongkong og den sydkinesiske provins Guangdong på grund af fare for lungesygdommen sars. WHO vurderer, at SARS-smitten er under kontrol i de to pågældende områder. »WHO ændrer sin anbefaling, efter at situationen i disse områder er blevet væsentligt forbedret«, oplyser WHO i en pressemeddelelse. Oragnisationen har advaret mod at rejse til områderne, der har været regnet som højrisiko for smitte siden 2. april. Et vendepunkt for Hong Kong Nyheden er naturligvis blevet godt modtaget i Hong Kong, der lider hårdt under sygdommen. En talsmand for Hong Kongs turistorganisatione, siger til det franske nyhedsbureau AFP, at »det er stadig tidligt at sige hvad det kommer til at betyde, men at det helt sikkert er et vendepunkt«. Fredag blev 20. dag i træk, hvor der blev konstateret under ti tilfælde af SARS. I Kina er der meldt om yderligere tre døde og 20 smittet, langt under 150 tilfaælde som var kutyme for to uger siden. WHO opretholder dog stadig sin rejseadvarsel til Bejing, Indre Mongoliet, Shanxi, Taiwan og Tianjin. SARS har indtil videre krævet 600 menneskeliv og smittet mere end 7.800 mennesker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























