Kina presset til større åbenhed

Den krise, der er udløst af lungesygdommen SARS, har fået de kinesiske myndigheder til at gå i to modsatte retninger på én gang. Dels falder de tilbage til velafprøvede diktaturmetoder, blandt andet ved at true med dødsstraf. Dels forsøger de sig med en ny åbenhed ved at udvide massemediernes beføjelser. Det står klart, at SARS kommer til at få politiske konsekvenser lang tid fremover. Allerførst forsøgte lederne at gøre, som de plejer: Hemmeligholde katastrofen eller bagatellisere den. Det mislykkedes på grund af det moderne informationssamfunds indtog, der nærmest har gjort mobiltelefoner til allemandseje og fået 60 millioner kinesere på internettet. Kovending Det notorisk hemmelighedsfulde kommunistiske regime blev tvunget til at foretage en kovending og begyndte at rapportere dagligt og detaljeret for at standse virusets spredning og mindske skaderne på økonomien. Det er politisk muligt, fordi ingen af de to nye ledere, præsident og partichef Hu Jintao og ministerpræsident Wen Jiabao, tiltrådte rigtigt før midt i marts, samtidig med, at SARS lagde en jernring om hovedstaden. Militæret bakker fortsat ikke op Den, som frem for alle ser ud til at være ansvarlig for forsøgene på at begrænse epidemiens udbredelse, er den nyligt afgåede leder, Jiang Zemin. Der er fortsat forlydender om, at militæret, som han stadig kontrollerer, ikke samarbejder fuldt, når det gælder information om SARS-tilfælde inden for dets egne rækker. Ubådsulykken Men interessant nok blev den nye åbenhed i medierne demonstreret selv ved ubådsulykken i april, der kostede 77 mennesker livet. En hændelse af den type blev tidligere fortiet. Der findes spekulationer om, at det nye lederteam kan bruge kontroverserne omkring SARS som et redskab til at tiltvinge sig større indblik i militæret. Læge trodsede informationsforbud Endnu et tegn på en ny indstilling i medierne er avisartiklerne de seneste dage om den læge, der slog alarm om spredningen af SARS. Han trodsede informationsforbudet og skrev et åbent brev til inden- og udenlandske medier, en handling, som kunne have påført ham en hård straf. Anerkendelse Men efter flere ugers tavshed om sin person får han nu anerkendelse i den officielle presse. Det er et vigtigt signal om, at det ikke længere behøver være forbundet med livsfare at gå til medierne med følsomme oplysninger. Tilpasning Men samtidig med, at de nye ledere fremskynder tilpasningen til informationssamfundet, bruger de også gamle metoder. De er trods alt også produkter af det leninistiske system, som blev indført med i 1949 og blev lagt oven på et flere tusind år gammelt autoritært system. En anden effekt af krisen er, at kommunistpartiet har aktiveret sit vidtforgrenede netværk til politiske kampagner og overvågning, som dækker beboelseskvarterer og arbejdspladser. Foruden lokale partifunktionærer omfatter systemet frem for alt pensionister, som nu sættes til at holde øje med, om deres naboer viser tegn på sygdom, tage deres temperatur og indberette mistænkelige tilfælde, hvis folk ikke anmelder sig selv.