Danmark vil ikke længere være sikret en konstant plads i EU-kommissionen. Derimod bliver der ikke pillet ved, at Danmark og alle andre lande har vetoret over for ændringer i traktaten. Og enhver henvisning til, at EU-samarbejdet har 'føderale træk' skal luges ud af den kommende forfatningstraktat. Sådan lyder nogle af de mest omstridte og diskuterede elementer i et udspil til en europæisk forfatningstraktat, som er på vej fra EU-konventets præsidium med den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing i spidsen. Fortvivlelse Forslaget om at skære ned i antallet af EU-kommissærer skaber fortvivlelse i en række lande. »Kommissionen er det sted, landene kan komme med forslag. Hvis der for fremtiden skal være 15 kommissærer og 25 lande, betyder det jo, at nogle lande vil være udelukket fra at stille forslag i en periode. Jeg er stærk modstander af forslaget«, siger Henrik Dam Kristensen (S), der, sammen med Dansk Folkepartis Peter Skaarup, repræsenterer Folketinget i konventet. Henrik Dam Kristensen minder om, at de store lande krævede en mindre kommission allerede i slagsmålet om Nicetraktaten. Massiv modstand Kompromisset blev, at de små lande beholdt deres kommissær til gengæld for en mindre stemmevægt. Og dermed burde den sag være afgjort, mener Henrik Dam Kristensen, der forventer bred modstand i konventet. »Det vil aldrig være muligt at samle hele konventet imod forslaget fra præsidiet, men jeg tror 80-90 af de 105 medlemmer af EU-konventet vil være imod«, siger han. Skraarup: Udemokratisk Samme udmelding kommer fra Peter Skaarup, som angriber konventets ledelse for at være udemokratisk. »Vi kan sige, hvad vi vil, men får alligevel ingen indflydelse. Når vi har talt imod noget, Giscard er for, går han hurtigt videre til næste spørgsmål. Ingen i præsidiet er imod EU, og beslutningerne er præget deraf. Det er meget udemokratisk«. Konventets ledelse er blevet enige om at droppe Giscard d'Estaings forslag om at skille sig af med de lande, der stemmer imod den nye forfatningstraktat. Den nye traktat skal vedtages i fuld enighed og træder først i kraft, når den er blevet godkendt i alle medlemslandes parlamenter, fastslår en kilde tæt på præsidiet. Alle skal være med Konventets formandskab har endnu ikke taget stilling til, om de vil fastholde det kontroversielle spørgsmål om en valgt præsident for EU-topmøderne. Derimod er der allerede skabt enighed om en fælles 'udenrigsminister', som skal repræsentere EU-landene i det omfang, de er enige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























