Ophidsede afghanere er lørdag på gaden i en voldsom demonstration vendt mod det amerikanske militær som reaktion på drabene på fire afghanske soldater tidligere på ugen. Demonstranterne har kastet med sten mod amerikanske marineinfanterister posteret nær USA's ambassade i Kabul. Skudt ved en fejl De afghanske soldater blev skudt uden for ambassaden onsdag, da amerikanske soldater fejlagtigt troede, at de var i færd med at blive angrebet. USA har beklaget drabene, som udgør den seneste af en lang række episoder, der har bragt den afghanske vrede over den amerikanske tilstedeværelse i landet op i nærheden af kogepunktet. Politiet: Folket har lov at demonstrere Politiet har ikke gjort anstrengelser på at kontrollere folkemængden, men siger, at det er demonstranternes demokratiske ret at gå i demonstration. Folkemængden, især yngre mænd, har råbt 'død over Amerika' og har bla. kanaliseret vreden ud på de internationale fredsstyrkers køretøjer, ligesom der ifølge BBC Online er forlydender om, at to fra fredsstyrken er blevet kvæstet. Vil have soldater udleveret til retsforfølgelse Et af folkemængdens krav er, at de amerikanske soldater, der affyrede de dræbende skud i onsdags, bliver udleveret til retsforfølgelse ved en lokal domstol. Der er en officiel undersøgelse af skudepisoden er undervejs, men iagttagere vurderer, at sagen bør hastebehandles af hensyn til folkestemningen i den afghanske hovedstad.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























