Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Verhofstadt tager en periode til i Belgien

Lyt til artiklen

Den siddende belgiske statsminister Guy Verhofstadt er indstillet på at danne en ny centrum-venstre regering, efter at hans koalition af liberale og socialister vandt et tæt parlamentsvalg i Belgien. Verhofstadt, der de sidste fire år har stået i spidsen for en seks partier stor regeringskoalition, lod sig sent i aftes hylde af sit parti, det Flamske Liberale Parti (VLD). Tidligere på aftenen erkendte Verhofstadts udfordrer, Stefaan De Clerck fra de Flamske Kristelige Demokrater, nederlaget. Fremgang for højrenationalister Valget var en opmuntring for det yderligtgående højrefløjsparti Vlaams Blok, som fik sit bedste valgresultat i 25 år. Det sker kun fem måneder efter, at alvorlige raceuroligheder ramte havnebyen Antwerpen. Tæv til de Grønne Valgets store taber er de Grønne, som har været med i Verhofstadts hidtidige koalition. Vælgerne menes at have straffet de Grønne for deres kampagner imod våbeneksport til Nepal, for modstanden mod natlige overflyvninger af hovedstaden Bruxelles, men den største begmand menes vælgerne at have givet partiet, fordi de fastholdt forbuddet mod tobaksreklamer, hvilket kostede værtskabet til Formel 1-racerløb i landet. Langvarige forhandlinger venter Ifølge belgisk tv har de fire partier, som hører til Verhofstadts blok, fået mellem 92 og 96 af de 150 pladser i parlamentet. Endnu mangler en hel del stemmer dog at blive talt op. Ifølge iagttagere skal Verhofstadt nu skulle bruge uger på at forhandle en ny koalition på plads. Ingen vil samarbejde med Vlaams Blok I de koalitionsplaner vil Vlaams Blok ikke få noget at skulle have sagt trods det gode valgresultat. Ingen af de store partier i Belgien vil have noget at gøre med det yderligtgående højrefløjsparti. Kræver ophævelse af isolation Vlaams Blok har fået knap 18 pct. af stemmerne i Flandern. Partiets formand Frank Vanhecke siger, at partiet har fået 'en historisk sejr' og kræver nu, at de andre partier ophæver deres politiske isolation af Vlaams Blok.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her