En kvindelig selvmordsbomber sprængte i eftermiddag sig selv i luften ved indgangen til Emakim-butikscentret i byen Afula i det nordlige Israel, mindre end ti kilometer fra Jenin. Ifølge den israelske hærs radio er to andre døde, og mindst 19 sårede. Selve indkøbscentret var fuldt af mennesker. Den lokale politichef Yaacov Borovsky oplyste, at mindst 19 mennesker blev såret ved angrebet. Fem af dem er alvorligt sårede. Nyhedsbureauet AFP rapporterede fra byen Jenin på Vestbredden, at gruppen Islamisk Jihad (hellig krig) i en telefonisk meddelelse påtog sig ansvaret for angrebet i Afula. Femte bombe på to dage Dagens selvmordsbombe er den femte i Israel i løbet af et par døgn, som lægger en dæmper på håbet om, at en USA-støttet "køreplan for fred" kan føres ud i livet. Israel har svaret igen ved at afspærre en stor del af de besatte palæstinensiske områder. Som følge af den seneste bombe har den israelske premierminister Ariel Sharon aflyst en planlagt rejse til Washington.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























