Den palæstinensiske premierminister Mahmoud Abbas har aflyst en planlagt tur til byen Beit Hanun i den nordlige del af Gaza-striben, efter at israelske kampvogne og soldater igen er trængt ind i området. Abbas skulle have besøgt byen for at skaderne fra de seneste fem dages besættelse af de israelske styrker. Israelerne trak sig ud af grænsebyen i går, men er altså vendt tilbage igen. Smadrer byen Øjenvidner fortæller i følge den israelske avis Haaretz, at soldaterne ved hjælp af bulldozere har smadret 15 huse, og revet tusindvis af træer op og ødelagt kloaksystemet. Beit Hanoun er et grænseområde, som israelerne siger de er villige til at overlade til de palæstinensiske sikkerhedsstyrker, efter at Abbas har sagt at han støtter den såkaldte 'køreplan for fred', der skal sikre stabilitet i Mellemøsten og i sidste ende sikre palæstinenserne deres eget land. Ifølge en palæstinensisk talsmand besluttede Abbas, der også kaldes Abu Mazen, sig i sidste øjeblik for at aflyse besøget, fordi israelske kampvogne igen blokerer byen. »Hærens tilstedeværelse er ikke kun en krænkelse mod Abu Mazens besøg, men et forhindring for at nå fred«, siger Abu Zaida, der er talsmand for Mahmoud Abbas.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























