Et kraftigt jordskælv ramte onsdag aften den nordlige del af Algeriet og landets hovedstad Algier. Mindst 95 er dræbt og 340 kvæstet, siger det statslige tv. Centrum af jordskælvet var i byen Thenia 70 kilometer vest for hovedstaden. Præsident Abdelaziz Bouteflika har straks nedsat en krisekommission, oplyser Reuters. Det algeriske tv viste billeder af sårede mennesker på et hospital. Flere bygninger er styrtet sammen flere steder i hovedstaden, og flere blev begravet under murbrokkerne. Jordskælvet i 10 kilometers dybde blev målt til 6.7 på Richterskalaen og det er det kraftigste i Nordafrika siden 1980, hvor 4.500 mennesker blev dræbt. I 1994 havde Algeriet et jordskælv, som dræbte 170 mennesker, og i 1999 et, som dræbte 22. Den danske ambassade rystede Jordskælvet skete samtidig med, at der i anledning af udenrigsminister Per Stig Møllers besøg i landet blev holdt reception på den danske ambassade i hovedstaden Algier. »Pludselig begyndte ambassadebygningerne at ryste, og de tilstedeværende skyndte sig udenfor. Det tog lidt tid, inden folk fandt ud af, at der var tale om et jordskælv. Lyset gik ud, men der var på intet tidspunkt optræk til panik og ingen på ambassaden kom noget til, fortæller Ritzaus udsendte medarbejder. Umiddelbart efter, at rystelserne var ophørt, tog den danske udenrigsminister til officiel middag med sin algeriske kollega Abdel Aziz Balkhadem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























