En 28-årig finsk mand, der i weekenden i medierne blev udråbt til at være ramt af det første, bekræftede tilfælde af SARS i Skandinavien, er sandsynligvis alligevel ikke syg af det akutte luftvejssyndrom. Manden fik torsdag lov at forlade sygehuset i den sydfinske by Åbo, da den tredje prøve - ligesom den første - ikke viste tegn på SARS-virus. Får ingen mén Manden har det efter omstændighederne godt og vil ikke få mén af sygdommen, lyder meldingen fra de finske sundhedsmyndigheder. Den første såkaldte PCR-test af manden var negativ, men den efterfølgende test viste positivt resultat, altså at han havde SARS-virussen. Havde været på rejse til Canada WHO kræver to positive prøver for, at sygdommen kan kategoriseres som bekræftet. Om små to uger foreligger resultaterne af en fjerde prøve fra manden. Den 28-årige mand har været på rejse til Toronto i Canada og fik få dage efter hjemkomsten høj feber, hoste og åndedrætsbesvær. Hans forældre har været i isolation i hjemmet, siden sønnen blev indlagt, men også de slipper nu ud af SARS' greb. Godt nyt for canadiske sundhedsmyndigheder Verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret mod at rejse til Toronto i Canada efter flere tilfælde af smitte. Canada er det land uden for Asien, som har været hårdest ramt af sygdommen. Frikendelsen af finnen er således også gode nyheder for de canadiske sundhedsmyndigheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























