Mindst 28 tyskere er omkommet i en busulykke nær Lyon i Frankrig. Der var 78 passagerer i turistbussen, som nord for Lyon styrtede ned ad en skrænt på motorvejen A6. Bussen var på vej mod Spanien med turister, der havde vundet en ferie i et lotteri. Adskillige er kvæstet, skriver BBC. Ifølge de foreløbige oplysninger forsøgte bussen, at lave en overhaling i høj fart kort før den forulykkede omkring klokken fem i morges. To timer efter ulykken forsøgte redningsfolk stadig at få omkring 20 passagerer og den ene chauffør ud af den bussen. Det er den anden alvorlige busulykke i Europa på godt en uge, der har tyske dødsofre. 33 tyskere omkom i forrige uge i en busulykke i Ungarn. Denne bus kørte uforvarende over en jernbaneoverskæring, mens der kom et tog, som den blev ramt af.
Mindst 28 tyskere omkommet i busulykke i Frankrig
Lyt til artiklen