USA's udenrigsminister, Colin Powell, rejser her til formiddag som planlagt til den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, for at mødes med landets kronprins Abdullah. Det meddeler det amerikanske udenrigsministerium få timer efter, at mindst tre bomber har rystet byen og såret over 50 udlændinge og saudiarabere. Det forventes at Colin Powell ankommer til Riyadh klokken 10.30 dansk tid, hvor han skal forsøge at få arabisk støtte til den såkaldte køreplan for fred mellem palæstinensere og isralere. Osama bin Laden under mistanke Ifølge den britiske BBC-korrespondent Ian Pannel, nægter USA at udtale sig om, hvem der står bag angrebne, men uofficielt peger man på Osama bin Ladens netværk al-Qaeda. Saudi Arabien er al Qaeda lederens fødeland, og hjemsted for 15 af de 19 mænd, der gennenmførte terrorangrebne den 11. september 2001 i USA.hvor der bor mange amerikanere og europæere. Powell i Cairo Et planlagt møde fredag mellem Israels premierminister, Ariel Sharon, og den nye palæstinensiske regeringschef, Mahmoud Abbas, blev sent i aftes hilst velkommen af USA's udenrigsminister, Colin Powell, der var på besøg i den egyptiske hovedstad, Cairo. I et interview med egyptisk tv opfordrer Powell israelere og palæstinensere til at iværksætte tiltag, som kan genopbygge tilliden mellem de to parter efter 31 måneders blodsudgydelser. »Det, vi prøver at gøre, er at få sat en udvikling i gang. Derfor tror jeg, at et møde mellem de to premierministre er meget vigtigt«, sagde den amerikanske udenrigsminister, der i weekenden havde separate samtaler med både Sharon og Abbas.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























