Powell mistænker al-Qaeda for terrorangreb

Resterne af et af nattens bombemål i Saudi-Arabien. - Foto: AP
Resterne af et af nattens bombemål i Saudi-Arabien. - Foto: AP
Lyt til artiklen

USA's udenrigsminister, Colin Powell, konstaterer i dag, at nattens selvmordsangreb i den saudiarabiske hovedstad Riyadh har alle de træk, som kendetegner terrornetværket al-Qaeda. »Det minder os endnu en gang om, at terrorisme er et globalt fænomen. USA vil ikke blive afledt fra at fremme fredens interesser overalt i verden«, sagde han ved en pressekonference i Jordans hovedstad Amman. Han beskrev dem, der udførte nattens angreb på et boligområde i Riyadh, hvor der bor mange vesterlændinge, som »kujonagtige enkeltpersoner«, og han tilføjede, at angrebet »har al-Qaedas kendetegn«. En række selvmordsbomber har såret over 80 mennesker i Riyadh, heriblandt et betydeligt antal amerikanere. Ifølge nyhedsbureauet AFP har angrebene foreløbig kostet tre menneskeliv. Den amerikanske ambassadør i Saudi Arabien siger at dødstallet kan nå op omkring ti personer. Beslaglagde sprængstof Tidligere på måneden advarede de amerikanske myndigheder amerikanere mod at rejse til Saudi Arabien på grund af en fornyet frygt for terrorangreb i landet. Det saudiske politi beslaglagde fornylig flere hundrede kilo med sprængstof tæt på ét af de vestlige beboelseskomplekser og efterlyste samtidig 19 mænd, der var under mistanke for at planlægge terrorangreb i landet. Den amerikanske udenrigsminister er på rundrejse i Mellemøsten, og han lander efter planen senere i formiddag i den saudiarabiske hovedstad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her