Tommy Franks sagsøgt for krigsforbrydelser

Lyt til artiklen

En gruppe irakere sagsøger ved en belgiske domstol den amerikanske general Tommy Franks for krigsforbrydelser under krigen i Irak. Ifølge en belgisk lov fra 1993 kan personer, der anklages for krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden, retsforfølges i Belgien uanset, hvor i verden overgrebene er begået. Irakerne henviser til cirka 20 tilfælde, hvor de anklager amerikanske soldater for at have begået forbrydelser mod irakere under USAs krig for at fjerne Saddam Hussein fra magten i Bagdad. Skød på ambulancer Advokat Jan Fermon, som har anlagt sagen på vegne af 19 irakere, henviser blandt andet til tre tilfælde, hvor amerikanske soldater angiveligt skal have skudt på ambulancer. Endvidere handler sagen om amerikanernes anvendelse af klyngebomber. »Der er en række materiale, der viser, at amerikanerne, i de første par dage efter at de invaderede Bagdad nærmest skød på alt, som bevægede sig«, siger Jan Fermon. USA truer med boykot af møder i Belgien Den militære øverstkommanderende, General Richard Myers, advarer belgierne mod at føre sagen og truer med, at det kan betyde en boykot af møder i Belgien, som ellers huser NATOs hovedkvarter. Sagsanlægget kommer fire dage før Belgien går til valg. Advokat Jan Fernon stiller op som kandidat for et lille maoistisk parti. Det er ikke første gang at den belgiske domstol er brugt til at retsforfølge i krigssager. I den mest kendte retssag sagsøgte en gruppe palæstinensere Israels premierminister, Ariel Sharon, for medansvar for massedrab på palæstinensere i flygtningelejrene i Sabra og Shatila i Libanon i 1982.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her