Aids-hjælp tæt på konkurs

Lyt til artiklen

Den Globale Fond, der bekæmper aids, tuberkulose og malaria, har brug for godt 10 milliarder kroner til sit arbejde i 2003. Men fonden har kun godt 1,9 milliarder på kontoen og risikerer at måtte standse sit arbejde . »Vi tænker ikke over risikoen for, at vi kan blive tvunget til at lukke butikken. Hvert år dør seks millioner mennesker af de tre sygdomme, vi forsøger at bekæmpe. Mere end 40 millioner mennesker er smittet med hiv/aids. Vi kan simpelthen ikke tillade os at tænke på, hvad der vil ske, hvis vi ikke opnår tilstrækkelig økonomisk støtte«. Tim Clarke, kommunikationschef hos Den Globale Fond, ler med en blanding af optimisme og håbløshed i stemmen. Dreje nøglen om Hvis ikke private sponsorer og verdens regeringer - heriblandt Danmarks - snart får øjnene op for nødvendigheden af fondens arbejde, må den knap to år gamle fond dreje nøglen om. Og standse de mange projekter, fonden har givet støtte til. »Vi giver støtte til projekter, som regeringer eller lokalsamfund har ansøgt om hjælp til. Det kan være alt fra behandling af aids- og malariasyge og forebyggelse af aids til hjælp til børn, hvis forældre er blevet ofre for sygdommene. Vi er den eneste organisation, der arbejder på den måde, og går vi konkurs, er der intet alternativt«, fortæller Tim Clarke, som på trods af de triste udsigter stadig er overbevist om, at det hele nok skal gå: Alle kan rammes »Det er svært at opnå støtte. Men samtidig er regeringerne også ved at indse, at de ikke kun giver penge til fattige lande langt væk. Aids kender ikke til landegrænser. Alle kan blive ofre. Også vestlige lande. Og den risiko tør de færreste løbe«. Tim Clarke bliver bakket op at UNAIDS' eksekutivdirektør Peter Piot, som er overbevist om, at fonden vil overleve: »Fonden har brug for penge. Nu. Men det er jeg også sikker på, den skal få. Jeg fornemmer ikke nogen form for uvilje til at støtte den slags arbejde, men man skal selvfølgelig huske på, at det altid er svært at skaffe penge, og at det vil koste meget mere end 10 milliarder at bekæmpe aids. I 2005 skal vi bruge mindst 60 milliarder kroner«. Dansk støtte I 2002 gav Danmark 110 millioner kroner til fonden. Men det er langtfra givet, at pengestrømmen fortsætter. På mandag vil Udenrigsministeriet fordele årets danske støtte til kampen mod aids. UNAIDS er allerede sikret 25 millioner kroner. Desuden skal 110 millioner kroner fordeles, men det samlede beløb kommer i modsætning til sidste år ikke til at gå til Den Globale Fond, for der vil være flere modtagere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her