Kø for at komme ud af Saudi-Arabien

Lyt til artiklen

Tusindvis af vesterlændinge forlader Saudi-Arabien på grund af frygt for sikkerheden, siger rejsebureauerne i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh. Danskerne i Saudi-Arabien lader sig dog ikke skræmme af mandagens terrorbomber i hovedstaden Riyadh, der dræbte 34 mennesker. »Selvmordsbomberne har gjort et stort indtryk på alle danskerne hernede, men der er ingen optræk til panik eller opbrud, og vi håber alle på, at det var en engangsforseelse«, siger den danske ambassadør i Saudi-Arabien, Sven Erik Nordberg, til Ritzau og oplyser, at der ikke er nogen af de danskere, han har været i kontakt med, der har planer om at rejse hjem. Kø for at få flybilletter Et rejsebureau siger, at der er en stigning i efterspørgslen på flybilletter på mellem 10 og 20 procent, og at det overvejende er briter og amerikanere, der vil væk. Men samtidig ser det ud til, at mange andre har i sinde at blive trods den spændte situation i det olierige land. Ingen af de vestlige ambassader i hovedstaden har endnu bedt deres statsborgere forlade landet, der natten til tirsdag var skueplads for et tredobbelt selvmordsattentat mod boligkomplekser for udlændinge i Riyadh, men en række regeringer har anbefalet, at udlændinge forlader landet, og USA har beordret alle diplomater, hvis ophold i Saudi-Arabien ikke er strengt nødvendigt, til at rejse sammen med deres familier. Der bor omkring 100.000 vesterlændinge i landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her