Mere end 100 mennesker frygtes omkommet efter at være blevet suget ud af et transportfly over Den Demokratiske Republik Congo. Det skete, da dørene og en rampe bag i flyet åbnede sig, da flyets tryksystem brød sammen, oplyser Reuters. Uheldet skete i 2.200 meters højde, tre kvarter efter at flyet var lettet fra lufthavnen i DR Congos hovedstad Kinshasa. Det formodes, at alle passagerer fra flyet er omkommet. En minister fra DR Congo sagde således, at "kun syv" mennesker omkom - andre embedsmænd i det store afrikanske land talte om 130 dræbte. Kun besætning overlevede De omkomne var, ifølge Ritzau, fra en specialenhed ved politiets indsatsstyrker og også deres familier var ombord. Det menes, at 40 mennesker har overlevet ulykken. Kilder i lufthavnen i Kinshasa har fortalt BBC, at kun den russiske besætning overlevede uheldet. Det lykkedes i hvert fald den russiske pilot at vende flyet rundt og lande det igen i Kinshasas lufthavn. Gammelt russisk fly Flyet var et russisk produceret transportfly af typen Ilyushin 76 og besætningen i flyet var også russisk. Ifølge en russisk talsmand i DR Congo var flyet en russiskbygget Ilyushin 76 fra sovjet-tiden, som var lejet ud til den congolesiske hær. I det fattige Congo bruges aflagte russiske militærfly ofte som transportmiddel af både passagerer og gods, da vejene er dårlige og gør det besværligt at bevæge sig over større afstande på anden vis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























