Franske historikere føler sig overbevist om, at den eftersøgte terroristleder Osama bin Laden er død efter at have fået amputeret sin venstre arm. Der er ingen ende på spekulationerne om bin Ladens skæbne. Men det er længe siden, at terroristlederen har udtalt sig på video. Den franske forsker og historiker Ghislaine Alleaume siger til den franske avis Le Figaro, at Osama bin Laden på den seneste video, som regnes for at være autentisk, så meget udslidt ud. Han sidder mere i den ene side af billedet end ellers, og han gestikulerede kun med den højre arm. Alleaume har siden 11. september 2001 arbejdet på fuld tid med at studere al den information, som spredes på internet om bin Laden. Pude i stedet for arm Grundige studier af videoen har sat gang i spekulationerne, om bin Laden blev såret under amerikanernes angreb på al-Qaedas huler i Tora Bora-området. Bag ryggen på bin Laden er der ifølge forskerne placeret en pude i samme farve som uniformen for at dække over, at armen er væk. På det tidspunkt var bin Laden svækket af sin nyresygdom og levede på flugt, og en mand i den tilstand ville næppe kunne overleve en amputation uden for et hospital med god hygiejne og pleje, siger de franske forskere ifølge Dagbladet.no.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























