Den israelske premierminister Ariel Sharon er parat til at møde den nyudnævnte palæstinensiske premierminister Mahmoud Abbas. Det oplyser det britiske nyhedsbureau Reuters. Abbas, også kendt som Abu Mazen, blev indsat som premierminister i sidste uge som et del i de amerikanske bestræbelser på at mindske den palæstinensiske præsident Yasser Arafats temmelig hårdhændede greb om magten. 'Med glæde' Med amerikanernes velsignelse har Sharon undgået Arafat og har beskyldt ham for at stå bag volden i den 31 måneder lange palæstinensiske opstand. Arafat har afvist alle anklager. »Jeg vil med glæde mødes med Abu Mazen«, sagde Sharon til Israel Radio i et interview i anledningen af den israelske uafhængighedsdag. Det er forventningen, at Sharon og den israelske forsvarsminister Shaul Mofaz vil mødes med Abbas i den kommende uge, når den amerikanske forsvarsminister Colin Powell har været på besøg. Powell ankommer sandsynligvis til Israel søndag for at give det amerikanske 'Vejkort til fred' et skub fremad. Som et led i 'Vejkort mod fred' er det meningen, at der skal oprettes en palæstinensisk stat i 2005 og at de israelske bosættelser på Vestbredden og i Gazastriben indstilles.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























