Den amerikanske præsident George W. Bush har udnævnt den tidligere chef for det amerikanske udenrigsministeriums terrorkontor L. Paul Bremer som leder af Irak i overgangsperioden. Den nuværende leder, den pensionerede general, Jay Garner træder dermed tilbage. 'Få det gjort'-type Dermed får den amerikanske administration i Irak et mere civilt ansigt, men det amerikanske forsvarsministerium fortsat får indflydelse. »Han er en 'Få det gjort'-type. Han har de samme værdier som de fleste amerikanere, og det er et dybfølt behov for at få et ordnet land i Irak, hvor der er fred og frihed, og hvor den enkelte har mulighed for at opnå sine drømme«, sagde Bush, da han præsenterede Bremer. Bremer forventes at ankomme til Irak i den kommende uge. Han vil afløse Jay Garner, der indtil nu har ledet genopbygningen i Irak. Refere til Rumsfeld Bremer er diplomat, men han vil referere til den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfald. Det vil ikke falde i god jord hos de lande, der har kritiseret, at militæret spiller for stor en rolle i Irak efter krigen. »Dette betyder, at Pentagon stadig er den drivende kræft her«, siger Bathsheba Crocker for Center for Strategic and International Studies til det britiske nyhedsbureau Reuters. Men udnævnelsen af ham vækker også begejsting: »Han er en særdeles god diplomat og kender den slags affærer«, siger Brian Atwood, der tidligere har været leder af et amerikansk kontor for international udvikling: »Det, der virkeligt er brug for, er en person som Bremer, der kan analysere den politiske situation og undgå de mange miner, der er så mange af i Irak«
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























