Algeriet afviser nu, at der forhandles om de 31 europæiske turister, der i to måneder har været forsvundet i Sahara ørkenen. Søndag oplyste de algeriske myndigheder, at der blev forhandlet med kidnapperne. Algeriet oplyste søndag, at man var i kontakt med en ubevæbnet gruppe, der holder 15 tyskere, 10 østrigere, fire schweizere, en svensker og en hollander fanget. Turisterne forsvandt i slutningen af februar og begyndelsen af marts, da de i små grupper uden guider rejste ind i ørkenen. Turisternes skæbne ukendt »Der er ingen forhandlinger, der er ingen kontakt med nogen«, siger indenrigsminister Noureddine Zerhouni til den statslige radio i Algeriet. »Vi kender ikke noget til deres situation, og vi kan ikke udelukke nogle muligheder, for hvad der er sket dem«, siger han. Han oplyser, at soldater og sikkerhedstyrker, ialt 5.000, leder efter turisterne, som formodes at befinde sig sydligt i Algeriet, et område, der er kendt for sine arkæologiske steder, men også for at være plaget af banditter. Ministeren oplyser, at han mener, at turisterne stadig er i live, fordi der er fundet sedler og tøj. De algeriske myndigheder har afslået et tilbud fra Tyskland om assistance til at lede efter turisterne. Turistindustri truet De algeriske myndigheders benægtelse af, at der finder forhandlinger sted, kommer efter, at diplomatiske kilder mandag forsikrede, at der fandt forhandlinger sted, og at turisterne snarest ville blive løsladt og forenet med deres familie. Kilder i Algeriet spekulerer ifølge CNN online i, at den nyeste udmelding kommer, fordi de algeriske myndigheder er blevet bekymrede over, at de har givet for mange oplysninger om de forsvundne turisters skæbne. Der er i Algeriet bekymring for, om affæren med de forsvundne turister vil ødelægge den algeriske turistindustri, der langsomt er på vej op efter at turister er blevet skræmt væk af de mange kampe mellem regeringen og militante islamiske grupper.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























