Cheney stiller op igen

Lyt til artiklen

Den amerikanske vicepræsident Dick Cheney har onsdag bekræftet, at han stiller op som George W. Bush' vicepræsidentkandidat ved valget i 2004. Det oplyser det britiske nyhedsbureau Reuters. »Præsidenten har spurgt mig, om jeg igen ville stille op sammen med ham. Det har jeg sagt ja til«, sagde han i et interview med »Dallas Morning News«. Fire hjertefald Cheney har været en af Bush' tætteste rådgivere og en indflydelsesrig person i det hvide hus, hvor han var en af de varmeste fortalere for krigen i Irak. Men Cheney har haft fire hjerteanfald, og det har derfor været overvejet, om Bush ville vælge ham eller en anden kandidat, der kunne stille op som republikansk præsidentkandidat ved valget i 2008. Alt er godt Cheney har selv sagt, at hans helbred ikke vil forhindre ham i at stille op. Han havde sit sidste hjerteanfald i 2000: »Det er godt. Alt er fint. Hvis jeg løb ind i problemer, ville jeg være den første, der sagde til og gik af«, siger han. »Jeg har en læge med mig 24 timer, som ser efter mig. Han er en del af det følge, der støtter mig. Præsidenten har en, jeg har en. Og alt ser ud til at gå godt«. Det er uvist, hvornår Bush officielt vil annoncere sit kandidatur.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her