40.000 skrifter og omkring 700 genstande, som blev stjålet fra Nationalmuseet i Bagdad, er genfundet. Men vigtige genstande mangler stadig. De er sandsynligvis stjålet af professionelle. Nationalmuseet i Bagdad blev udsat for omfattende plyndringer i de kaotiske dage efter det amerikanske indtog i byen. Nu har eksperter og militæret, der forsøger at finde de stjålne ting, lokaliseret omkring 40.000 skrifter og 700 genstande, oplyser CNN. 38 vigtige genstande mangler Det er uklart, hvor mange ting, der faktisk forsvandt fra museet under plyndringerne og hvor mange ting, der var gemt væk allerede før krigen. Tal op mod 170.000 forsvundne genstande har været nævnt. Amerikanske eksperter i Bagdad oplyser til CNN, at de kun mangler at genfinde 38 vigtige genstande, når de sammenligner de fundne ting med den dokumentation og de fotos, der findes af museets samlinger. Det er uklart, hvor mange genstande, der ikke var registreret og forsvundet. Frit lejde og belønning Embedsmænd fra et særligt kontor med ansvar at finde de forsvundne ting, organiseret under det amerikanske ministerium med ansvar for indenrigssikkerhed, oplyser, at mange af de forsvundne genstande har været opbevaret i skjulte sikkerhedsbokse siden krigens udbrud. Andre forsvundne genstande er blevet afleveret efter, at der blev lovet frit lejde og belønning for aflevering. Men der er tilsyneladende også beviser på, at de mest værdifulde genstande er blevet stjålet af professionelle, som vidste, hvad de skulle tage, og ikke et resultat af spontane plyndringer. Amerikanske tropper har i byen Kut i det sydlige Irak fundet kasser med mindre værdifulde genstande fra museet, som tilsyneladende er fjernet derfra. På Nationalmuseet er der i et skjult rum fundet lignende æsker, som amerikanerne mener, var på vej til at blive fjernet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























